Roskilde Festival – fra en helikopter
Da jeg arbejdede på Roskilde Festival i sommers bookede vi en helikopter så vi kunne lave noget foto og video fra luften. Den første tur blev desværre aflyst da der lå et skybrud og truede. Det var jeg temmelig glad for da skybrudet ramte festival pladsen umiddelbart efter vi var kommet tilbage fra Roskilde Lufthavn.
Det andet forsøg med at komme i luften gik dog perfekt og vi kom fint afsted søndag efterrmiddag.
At fotografere fra en helikopter er noget af det vildeste jeg har prøvet. Ingen døre og bare en lille 3-punkts sikkerhedssele til at holde en fast mens piloten nærmest lagde helikopteren på siden og fløj i cirkler over festival pladsen. Bare om at sætte benene godt i spænd og så koncentrere sig om at fotografere og ikke tænke så meget over at man nærmest hænger ud af døren på en helikopter.
Da vi missede vores første tur på grund af vejret var vi desværre hensat til at flyve søndag eftermiddag på festivalens sidste dag. Der var en del af festivalgæsterne allerede taget hjem, så der var ikke stop fyldt med mennesker foran Orange scene.














Leave your response!